Kære medlemmer, forældre og børn i Borup gymnastikforening.

 

Vi undskylder for, at I ikke kan se, de oplysninger I forventer. Men vi syntes vi er nødsaget til at gøre opmærksom på, hvad der sker i Borup gymnastikforening.

 

På nuværende tidspunkt er trampolinholdet uden træner, dette til stor frustration for springere, trænere og forældre.

 

Historien kort:   


Træner Jesper Egerup, fik på baggrund af nogle forældreklager, fra tidligere springeres forældre, et ultimatum fra bestyrelsen.

En række retningslinier som vi allerede nu mener bliver håndterede meget relevant og respektfuldt af Jesper.

Der var dog også et krav om om at Jesper skulle dele hans kommunikation vedrørende holdet med bestyrelsen, hvilket vi var utilfredse med og utrygge ved.

Ligeledes var der krav fra bestyrelsen om, at springere ved mangelfuld indsats ikke længere skulle kunne afsættes af holdet.

Det giver ikke ret meget mening, når der er tale om et hold, som for alle, uanset nuværende niveau, retter sig mod konkurrencedeltagelse.

Dernæst har det altid været et vilkår, for deltagelse på holdene. Forældrene beslutter derfor at skrive til bestyrelsen og klage over det ultimatum træneren har fået og 

beskrive glæden, sammenholdet, de fine sportslige resultater og ikke mindst det gode samarbejde med træneren.

Alle beder bestyrelsen indkalde til et dialogmøde så der kan blive skabt klarhed over, hvorfor dette ultimatum gives til Jesper og trampolinholdet.

 

Søndag aften d. 25. august forældrene mail fra bestyrelsen med besked om at samarbejdet med Jesper er ophørt med øjebliklig virkning, pga. samarbejdsproblemer, og holdet lukkes. Der ses ingen grund til at afholde forældremøde. Derimod anmodes forældrene om selv at orienterer pigerne, men hvad skal vi egentlige sige?

 

Både børn og forældre er fuldstændig uforstående overfor beslutningen om at lukke holdet.

 

-Et hold der har fungeret upåklagelig.  

-Et hold hvor springerne allerede er tilmeldt ekstra træning og stævner.

-Et hold hvor der trænes intenst og med stor glæde.

-Et hold der har trænet gennem hele sommerferien.

-Et hold der for nyligt er blevet enige om at investerer i nye dragter, med flot logo, således at Borup trampolin, kan blive pænt repræsenteret rundt omkring i Danmark og Sverige.

- Altså et hold der var mere end klar, men nu pludseligt uden varsel eller forklaring er nedlagt.

 

Alle piger på holdet er ulykkelige! Stortrampolin i Borup er ikke kun en sport men også for disse dygtige piger, det halve fritidsliv og den halve vennekreds.

 

 

I den videre proces meddeles forældrene at holdet er genoprettet, men de fastholder at Jesper er fyret, og bestyrelsen forsøger at finde nye trænere. 

Dette er ingen af springerne interesseret i! 

De ønsker fortsat at blive trænet af Jesper. 

 

Jesper er en træner der gennem 20 år har udviklede mange springer i Borup trampolinklub. En træner der har været meget vellidt og engageret i trampolinspring.

Og en træner pigerne har 100% tillid til kan udvikle deres talenter. 

 

At bestyrelsen på den måde tromler hen over et hold unge springere, deres forældre og trænere er magtmisbrug over alle grænser og vi har ikke længere tillid til, at den siddende bestyrelse vil arbejde for alles interesser 

 

Vores eneste mulighed er nu at bede bestyrelsen undersøge om de har flertal for den måde at drive bestyrelsesarbejde på, ved at få indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. 

 

Det kræver tilkendegivelse fra 1/10 af medlemmerne (forældrene, hvis man har et barn under 16 år indskrevet i foreningen) 

 

Her har vi brug for DIG! Skriv til os med din støtte på mail:   medlemmernes-stemme@borup-idf.dk


Vil du høre mere om det og om vore bekymringer om gymnastik bestyrelsen send os en  mail : på samme mail adresse.


Tak for du læste med!


Med venlig hilsen Forældrene på trampolinholdet.

 

Note: Dette domænenavn tilhører ikke gymnastikafdelingen, hvilket er grundet til, vi bringer dette opslag her